Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/goandsea.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/goandsea.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Masterdive – No bubbles allowed | GOandSEA

Masterdive – No bubbles allowed

glade fridykkere

Lørdag d.24 Januar holdt KFK i samarbejde med Masterdive dykkercenter, et stævne i Solrød svømmehal . Jeg havde prøvet klubbens ministævne og syntes at det var skideskægt. Jeg tænkte ikke videre over at jeg var begynder og ikke havde nogen chance for placeringer. Jeg har aldrig været det store konkurrencemenneske, så placeringer var jeg ligeglad med. Jeg tænkte at det til gengæld ville være sjovt at arbejde med, at holde mit stressniveau nede op til et konkurrencedyk.
ma kunne stille op i to discipliner. Statisk og Dynamic No Fins. DNF var overhovedet ikke min ynglings disciplin, så jeg gav den gas med at træne lige præcis den disciplin.

Hele december kunne jeg maksimalt komme op på 37m. Hver gang var jeg HELT færdig. Jeg kunne  slet ikke forestille mig hvordan jeg nogensinde skulle komme videre, men jeg blev ved.

Lige før jul blev jeg foreslået at svømme så langsomt som overhovedet muligt. Altså:  Ét armtag og gliiiiid, til jeg næsten stod helt stil. Ét bentag og gliiiiiid til jeg næsten stod helt stille. Det lyder helt åndsvagt, men man bruger så meget mindre energi på den måde. Røvsvært er det til gengæld også når man er begynder. Man ligger og ”vælter” om på siden, og man vil også gerne have noget mere fart på. Det går imod ALT man nogensinde har lært om svømning.

Jeg gav det dog et forsøg, og BUM! 50m uden at blinke. Det var vejen frem. Jeg øvede mig i at svømme langsomt de næste mange gange i svømmeren. En aften kom der en vending på efter på 50m. Så en vending og et par meter. Én enkelt gang kom jeg op på 68m.

Jeg forberedte mig ikke noget videre på Statisk op til stævnet.

glade fridykkere

Tre glade fridykkere efter endt stævne. Foto: Mikkel Branth

På stævnedagen handlede min forberedelse om at drikke rigeligt med vand og da Jeg skulle lave mit første dyk kl 17:36, spiste jeg en let frokost og ikke noget derefter. I hallen gik jeg bare stille og roligt rundt og kiggede på de andre deltageres dyk. Jeg har også en teori om at kamillethe hjælper til at slappe af, så det drak jeg en hel del af. Ca en time før min OT mediterede jeg og lavede afspænding. Jeg havde en aftale med Tue om at coache mig i selve dykket, men ikke nogen aftale om opvarmningen, så jeg lagde mig i poolen og lavede et par korte dyk. Under andet dyk hørte jeg lidt råben over ved dommmerne. Der var en der var blackoutet under sit dyk, der vistnok var 5:56 langt, fandt jeg ud af senere.

Jeg lagde mig om på ryggen og slappede af indtil Tue kom og bugserede min flydende krop over i dommerområdet.
”Thirty seconds to official top” sagde stemmen over højtaleren. Jeg lå stadig på ryggen. Den taktik er jeg gået væk fra igen indtil videre. Det er vildt rart at man er fuldstændigt afslappet, men man skal lige træne i at bevæge sig i den position. Da jeg tog min næseklemme på lige efter stemmen havde sagt 30 seconds, dyppede mit hovede under vandet, og jeg  fik taget en god tår af børnebassinets vand igennem næsen. Heldigvis er der ikke så meget klor i vandet i Solrød svømmehal, men rart var det sgu ikke.

”Ten Seconds to official top”, “five, four, three, two, one, Official top” Jeg vendte mig om og endnu engang brugte jeg alt for meget energi på at vende mig om.
Med en let klorsmag i bihulerne og en følelse af for høj puls prøvede jeg at tænke mig afsted imod Balis farverige koralrev og gaderne i Sanur. Tue gav mig tiden da jeg var nået to minutter, tre minutter. Her plejer det at blive hårdt. Jeg fik en masse god opmuntring. ”Du er stærk idag Teit” ”Det er hårdt, men du kan klare det”. Pludselig var jeg igennem det fjerde minut. Så hørte jeg ham sige: ”4 minutter og 40, giv mig lige fem trækninger mere”. Derefter husker jeg ikke rigtigt at der blev sagt mere. Jeg husker at jeg trak benene ind under mig og hang på kanten. Benene rystede , som når man rejser sig op for hurtigt. Det næste jeg husker var at jeg sagde ”I’m okay” og kiggede på dommeren, ventende på mit hvide kort. Desværre var det ikke helt det der skete. Dommeren sagde at han desværre blev nødt til at give mig et rødt kort, fordi at jeg fumlede for meget med mine briller. Hold nu kæft hvor var jeg skuffet, især da de så gav mig tiden:  5 minutter og 20 sekunder. Øv! Men det var helt fair. Jeg var sgu ikke helt frisk, hvilket videoen også tydeligt viser.

I mit næste DNF dyk, et par timer senere, var jeg tydeligt mærket af oplevelsen. Jeg havde taget et par opvarmingsdyk, der gik fint, men under selve dykket begyndte mine fødder at sitre ved omkring 40m jeg tog vendingen med på de 50m plus et par hurtige svømmetag. Det blev til 57m og hvidt kort. Det var jo fint nok, specielt det hvide kort, men jeg ville gerne have slået min PB på 68m.

Hvad jeg har lært den dag er at man kan sagtens lave et meget langt dyk selvom ens breathup fucker op. Man skal dog lade være med at presse sig for meget, da det ødelægger ens chancer for en god placering hvis man får et rødt kort. Jeg ville have fået en meget pæn placering hvis jeg var kommet op efter fem minutter.

Hvis du vil læse mere i samme skuffe, så del og like endelig indlægget. Indtil videre kan du abonnere via din wordpresskonto eller RSS feeder, så det skal du også være velkommen til. Der arbejdes på flere løsninger 🙂

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Bevis at du ikke er en robot: *

%d bloggers like this: