Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/goandsea.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/goandsea.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601
Min fascination af fridykning | GOandSEA

Min fascination af fridykning

Mit første ur… fra kuponkataloget

Da jeg var omkring ti år, sejlede min søster og jeg optimistjoller. Min far var træner og havde selv sejlet kapsejlads i hans unge dage. Da vi begyndte at sejle kapsejladser, var det nødvendigt, at vi havde et sejlerur, der kunne lave nedtælling, så vi fik hver en ordentlig klods af et armbåndsur. Lidt a’la de største Gshock ure (sådan husker jeg det i hvertfald. Det var i hvertfald stort på en ti årigs tynde håndled).

Anyway, nysgerrig som jeg var, fandt jeg lynhurtigt stopursfunktionen. Jeg prøvede at tage tid på alt muligt. Der gik ikke længe før jeg fandt på at se hvor længe jeg kunne holde vejret. Her startede min grundlæggende fascination af fridykning. Jeg opdagede hurtigt at jeg gerne ville trække vejret efter 30 sekunder, men at hvis jeg bed ubehaget i mig og blev ved, ja så skete der ikke noget ved det. På et tidspunkt begyndte maven at lave nogle spasmer, som om at kroppen ville trække vejret for enhver pris. Selv det kunne jeg bide i mig og bare blive ved og ved og ved med at holde vejret. Jeg kom dengang ret tæt på fire minutter.

Som så mange andre fridykkere, opdagede jeg også Luc Bessons Le grand bleu.
I mange år troede jeg at det var en tøsefilm om delfiner… på fransk. Jeg havde jo naturligvis ikke set den. Det hang nok sammen med at min søster havde filmplaketen hængende over sin seng, sammen med delfinplakater og sorthvid plakater af omfavnende modeller. Nævnte jeg at det var i starthalvfemserne? Først da jeg, år senere, så Leon og begyndte at blive fan af Besson, fik jeg set filmen. På det tidspunkt var jeg begyndt at tage dykkercertifikat og instruktørene trak gerne eksempler frem fra filmen og fortalte om hvordan ens lunger ville kollapse hvis man snorklede dybere end 30 m, samtidig fik de også malet et billede af fridykkere som overmennesker.

I mit hoved havde jeg lige så store chancer for at blive fridykker som for at blive astronaut.

Ca. 10 år senere boede jeg nu i København og opdagede at der var nogle der var ved at starte en fridykkerklub i Bellahøj svømmehal. Da jeg stadig syntes, at det var sjovt at holde vejret og jeg på daværende tidspunkt havde set Le grand bleu et godt stykke over 10 gange, meldte jeg mig straks til. Noget gjorde dog at jeg kun kom til to træninger og kom fra det igen. i 2011 tog jeg endnu engang fat i flaskedykningen da jeg tog til Bali i 4 måneder og blev dykkerinstruktør.

Jeg havde glemt hvor meget jeg elskede havet. Vægtløsheden og den stilhed og ro der er under overfladen var ubeskriveligt. Opholdet på Bali mindede mig om at jeg vil dykke. Period.

Som så mange andre købte mig en harpun og kom lidt igang med undervandsjagt. Jeg undersøgte igen fridykkerklubber. Københavns fridykkerklub havde åbenbart en uoverskuelig lang venteliste som jeg skrev mig op på, men det havde Københavns uv-jagtklub ikke. For 100kr pr. år havde de endda ugentlig træning i hele vinterhalvåret. Fedt! Jeg gik nu til uv jagt i en svømmehal hver mandag. De første gange trænede vi disciplinen statisk. Der lavede jeg nogle rigtigt gode resultater som jeg var virkelig glad for og stolt af. Der skulle gå over et år før jeg kom derop igen, men jeg havde fået endnu mere blod på tanden. Jeg skrev flere gange til KFK og forhørte mig om deres venteliste, så da jeg endelig blev kontaktet og spurgt om jeg var interesseret i at komme til en introweekend, fredag til søndag, var jeg ekstatisk.

Nu skulle jeg rigtigt igang

2 Kommentarer

  1. Anders Riis

    Hej Teit. Tak for at du delte dette. Sjovt at læse om, hvorfor du kom i gang med fridykning. Kunne genkende nogle ting. Jeg var også dybt fascineret af Le grand bleu, men for mig startede det i den udendørs svømmehal, som alle i beton-ghettoen (Rønneholtparken i Allerød), hvor jeg voksede op, havde adgang til. Hver dag hen over sommeren konkurrerede vi drenge i at svømme længst under vandet. En dag, da vi legede fange i vandet, fandt jeg på den ide at svømme ned på bunden og holde fast i stigen til bassinet. Her kunne jeg blive siddende længe. Min første statiske. Og de færreste kunne nå mig her. Der startede min interesse for fridykning, ca 10 år gammel.

    Svar
    1. admin (Forfatter)

      Ingen årsag Anders.
      Haha det lyder som den perfekte plan med at gemme sig under vandet… indtil fangeren begynder at holde ‘grisevagt’. Hvalen skal jo op for at trække luft på et tidspunkt, medmindre den udvikler gæller. Du har jo næsten opfundet legen Hvaler & Japenere dengang så 😀 😉

      Svar

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Bevis at du ikke er en robot: *

%d bloggers like this: